Terrierens pels - en strid udfordring

hellemai03Mit ønske med disse undervisningsvideoer er ganske enkelt at gøre det lettere for den enkelte hundeejer at ordne sin egen hund. Mit ærinde er absolut ikke at gå de etablerede hundetrimmere i bedene. Jeg ved, at der er gode og dygtige hundetrimmere i hele Danmark, men problemet er, at der ikke er nok af dem. Især de saloner, der har speciale i Terrier-trimning har lang ventetid, fordi Terriers er populære hunde, og der er i de senere år kommet flere Terriers i de danske hjem. Jeg ved af erfaring og fra mine tidligere kollegaer, at det er problematisk, når hundeejere skal vente i op til flere måneder eller nogle gange faktisk ikke er i stand til at finde en trimmer, der virkelig ved, hvordan en terrierpels skal behandles.

Vejledning trin for trin
hellemai02En veluddannet trimmer har brugt flere år på at lære dette specielle håndværk, så selvfølgelig vil det tage tid at nå et resultat, der er lige så godt. Øvelse gør som bekendt mester - under alle omstændigheder vil du få en fornemmelse og respekt for, hvad det vil sige at trimme en Terrier. Selv at trimme sin hund kan være med til at skabe bånd mellem dig og din stridhårede ven. Når du følger mine anvisninger trin for trin, får du den ro og det overblik, der gør, at både du og hunden er trygge i processen. Og resultatet skal nok få hunden til at logre! Jeg ved fra tilbagemeldinger, at ejeren glædes over den tætte kontakt med sin hund og er lidt stolt over at have klaret det selv. Der er mange forskellige synspunkter omkring, hvordan en terrierpels skal håndteres, men mange års erfaring har bekræftet, at min metode er både brugbar og effektiv.

Om terrierpels
Der findes langt over 30 forskellige slags Terriers. Der er dem med kort glat pels f.eks. Bull Terrier, Tysk Jagt Terrier og Glathåret Fox Terrier. Derudover er der en del Terriers med længere og blød pels f.eks. Kerry Blue Terrier, Bedlington Terrier, Soft Coated Wheaten Terrier og Yorkshire Terrier. De skal alle behandles forskelligt, men er ikke egnet til dét, vi kalder for trimning. De racer, der er egnet til trimning, er dem med strid dækpels. Det er hunde som West Highland White Terrier, Lakeland Terrier, Irsk Terrier, Ruhåret Fox Terrier, Border Terrier, Skotsk Terrier, Airedale Terrier, Norwich Terrier og Cairn Terrier for blot at nævne de mest kendte. En ruhåret terrierrace har normalt en dobbelt pels. Det vil sige, en blød underuld og et - eller nogle gange flere - lag strid dækpels. Kunsten er at få det øverste stride lag pels trukket ud, så der kan vokse en ny, frisk pels frem. Når jeg udtrykkeligt siger, at pelsen skal trækkes ud, så er det fordi en ru pels skal ud med rod(!!), så der kan blive plads til ny pels i den tomme hårsæk. Hvis du klipper en ru pels, mister den sin farve og sin struktur, og hele funktionen af pelsens modstandskraft ødelægges. Det er også en af grundene til, at det ikke er nogen god idé at vaske en ruhåret pels. Ved vask fjernes det naturlige fedtstof, der ligger omkring hvert hår, og som beskytter pelsen imod fugt og snavs. Det svarer til imprægnering af  en skindjakke og pudsning af vores sko med en fed 

God fornøjelse!

underskrift
Hellemai Christensen
Terriertrim.dk
Top